www.Kanosiden.dk www.Kanosiden.dk
Kanotyper

Valg af kano

Når man vil købe en kano, bør man først overveje, hvad den skal bruges til - og af hvem. Skal der være plads til hele familien, eller må det være en lille enkeltmandskano? Skal den transportere fra A til B. Vil du fiske fra den? Skal du kunne bære den alene? Hvor stor skal lastevnen være - og hvor bredbundet skal den være? En smal kano er hurtigere og lettere at padle end en bredbundet model, som til gengæld kan bære oppakning til flere ugers ferie. En kano med høj stævn og agterende fanges nemmere af vinden på åbne søer.

Assentoft Glasfiber

 

Det er stort set samme hovedprincipper som gælder for valg af både kano og kajak. Skrogets facon har med funktionen i vandet at gøre, men en kano har mere vindfang end en kajak og er mere udsat for vind.

Der er flere faktorer man må tage hensyn til ved valg af kano. Først og fremmest hvad kanoen skal bruges til?

Elv eller å padling kræver en lidt kortere kano med meget spring (buet køllinie). En slank kano er mere retningstabil.

Turpadling med små ture på elv eller åer kræver en stabil, moderat fladbundet kano med moderat spring. Denne kano er lidt mere retningstabil. Dette er den kategori de fleste turpadlere vil foretrække.

Turpadling til længere ture kræver et slankt og rundbundet skrog med rette stævne, samt lidt spring (buet køllinie). Dette gør kanoen retningstabil og meget lidt påvirket af vind. Kanoen vil føles ustabil sidevejs, men er som regel vældig stabil alligevel.

Dette er bare nogen af de mest elementære faktorer du må have i baghovedet når du skal se efter en kano. Desuden må du tage stilling til hvor mange der skal med i kanoen. Størrelse - eller længde – måles som regel i fod. En 17 fods kano er 5m. 18cm. og 16 mm. (en fod er 30,48 cm). En 17 fods kano er som regel stor nok til en familie på 4 med oppakning til en overnatningstur.

En 16 fods kano kan i mange tilfælde være stor nok. Dette er afhængig af om kanoen er stor nok til at få plads til alt udstyret. Moderne kanoer har flydeelementer i selve skroget og har derfor ikke behov for flydetank foran og bag. Dette frigør plads til mere bagage.

En 16 og 15 fods kano er også velegnet som solo-kanoer.

Materiale valg er også en vigtig ting man må tage stilling til. Skrogets stivhed har enorm betydning for hvordan kanoen opfører sig .Et stift skrog går som regel lettere end et blødt, men det er netop en blød kano man skal have, f.eks. ved å- ogelvpadling, det bløde skrog flekser og føjer sig efter bølger og sten. Dette giver mindre vandsprøjt om bord.

Glasfiber-kanoer er ikke så dyre, men stive nok. Men de er ikke stærke nok til elvpadling. I kategorien 'glasfiber' må du være på vakt mod mange mærkelige fartøjer med forskellige faconer og kvalitet. Der er gennem årene bygget mange modeller af dårlig kvalitet, så vær på vakt. Vælg ikke 'hjemmestøbte', men sats på et kvalitetsprodukt.

Aluminiums-kanoer er og har vært et alternativ mange har valgt. Slidstyrken er høj, de har brugbar vægt og faconen på de fleste er god. Det som er negativt er støjniveuet (metal-lydende) og at kulde og varme forplanter sig hurtigt. Aluminium har en tendens til at 'hænge sig fast' til sten i elvene.

Polyetylen er et materiale som har haft en rivende udvikling de senere år. De største kanoproducenter i verden producere flere af sine modeller i dette materiale. Slidestyrken er i top, stivheden i skroget er god og den brækker ikke. De fleste seriøse producenter lægger tre lag ind, med det midterste som et tætcellet skummateriale som flydeelement. Dette virker også isolerende mod koldt fjeldvand. Vælger du kano i denne kategori, skal du være opmærksom på en del mærkelige løsninger med næsten helt overbygget dæk som hindrer pakning af bagage og vanskeliggør tømning af vand. UV-stråler fra solen er dette materiale ikke så glad for, men UV-stabilisatorer er tilsat, så tjek hvad slags garanti du får.

Royalex er det materiale som de fleste topmodeller bliver produceret i. Dette materiale er sammensat af flere typer. Vinyl hud yderst for at beskytte mod solen, derefter to til tre lag ABS lag, et tykkere lag skumkerne, to til tre lag ABS og helt inderst et tyndt lag vinyl. Dette bliver presset varmt og med højt tryk lamineret sammen. Royalex er et let materiale med utrolig styrke og holdbarhed. Dette er noget af det bedste som er på markedet i dag. Desværre for kunden også dyrt.

Specialbyggede komposit-kanoer er det bedste. Her får du kanoer i Karbon og Kevlar. Du får det du betaler for - for dette koster. Vær her specielt bevist om hvad du skal bruge kanoen til. Rart er det jo, med vægt på omkring 19 kg for en 5 meter lang, stærk og utrolig hurtig kano.

Der er andre materialer som også må nævnes, som folde-kano (Ally) med ameret PVC, trækanoer med mange forskellige byggemetoder og oppustelige-kanoer mere egnet til elv- sejlads

Tips som sætter ting i perspektiv: Køl på en kano er for at få kanoen mere retningstabil og sikker, men det er oftest byggeteknikken som gør at kølen skal være der. Man kan også sige at køl på en kano er for at kompensere for fejl-konstruerede skrog.

Skal du have en retningstabil kano, så se på springet. Køl på kanoen kan være farlig hvis du padler i strømende vand.

Skrogets facon har meget at sige for hvordan en kano opfører sig. For at give dig en retningssnor har vi lavet følgende oversigt. Springet er et udtryk som angiver hvor meget køllinjen afviger fra en vandret linje:

Stort spring En båd med meget spring har en krummet køllinje og er meget letsvingende. Den egner sig derfor bedst til elve- åpadling og anden type padling hvor manøvrerheden er vigtigst.

Moderat spring En båd med moderat spring har bare en svag krumnig af køllinjen, og bliver som oftest en god allround kano for lettere elve og å strejkninger og små søer.

Ret køllinje En båd med ret køllinje (uden spring) er meget retningsstabil og egner sig bedst for brug på søer hvor manøvreringen har mindre betydning.

Skrogets tværsnit har stor betydning for stabiliteten:

Flad bund giver kanoen en stor grad af stabilitet på stille vand, og egner sig godt for jægere, sportsfiskere og andre som primært padler på mindre søer i fint vejr. I bølger vil en fladbundet båd rulle på bølgende p.g.a. den store flade mod vandet.

Svagt rundet/V-formet bund giver et skrog som kan føles noget ustabilt på flad vand, men som i langt mindre grad vil lade sig påvirke af bølger fra siden.

Rund/kraftig V-formet bund giver et hurtigt skrog med meget gode sejlenskaber. Den er imidlertid mere ustabil for uøvede padlere, og ikke egnet til familiebrug.

Sitemap Home
© 2008 Kanosiden.dk CVR-nr 31355346 SE-nr. 34342202