Västregötland, Östergötland, Värmland, Örebro, Södermanland, Stockholm, Västmanland, Uppsala, Dalarna, Gävleborg.
Har man lyst til kanosejlads i Sverige skal man ikke holde sig tilbage, det er nemt at finde kanoudlejere i det meste af Sverige og de har som regel gode kort og og alt andet som man behøver.
En god side at besøge for information og turforslag er den Svenske hjemmmeside www.kanotguiden.se
Det nordligste af Västregötland og det nederste af Värmland kaldes også for Kanotland - og det med rette.
Vil man til dette område er bogen Kanotland en god guide. Den kan bestilles hjem hos www.naturcentrum.se & www.Dalslandskanal.se eller købes i de fleste boghandlere eller hos turistbureauer i området. Den indeholder en masse information og meget detalierede kort om kanosejlads i Dalsland-Nordmarken forkortet DANO som er et af Europas fineste søsystemer med ren luft og frisk vand. I bogen beskrives kanoture, rastepladser, natur og serværdigheder i området. Alt hvad man bør vide for at få en god oplevelse af DANO's søsystem. Se også egne ture Kanotur Östre Silen Se også egne ture Kanotur Lennartfors Se også egne ture Kanotur Ömmeln
Tidan-elven
Tidan-elven udspringer ved søen Jorgen og strækker sig over godt 200 km. Den løber ud i Vänern ved byen Mariestad. Elven er flere gange afbrudt af enkelte søer – den største er Stråken, som er en rigtig god fiskesø. Der ligger mange sommerhuse ved Stråken og derfor også en del badestrande.
Det er vigtigt at have en kanovogn med på turen, da der er ca. 10 overbæringer på Tidan. Den længste på 1,5 km. Der er mange lejrpladser med bålpladser på turen. I Tidaholm er der campingplads med indkøbsmuligheder.
Der er enkelte småøer, hvor der er mulighed for landgang, men også nogle øer, især i Tråken søen, som er fredet.
Søerne Fegen, Svansjön og Kalvsjön
Dette område, som kun ligger 70 km. øst for Varberg er en af Sveriges sydligste naturområder. Der er store skove og højmoser i den smukke uberørte natur. Søer og vandløb er så rene, at de umiddelbart kan bruges som drikkevand. De helt ideelle omgivelser for en på samme tid spændende og afslappende kanoferie.
Der er mange lejrpladser i området.
Kanoer kan lejes flere steder i området og kan transporteres til hvor man ønsker at starte og slutte kanoturen.
Ätran
Ätrans udspring er kun kort fra Tidan, men løber den anden vej, og ender i Kattegat i byen Falkenberg.
Der er en højderyg mellem søen Jorgen og søen Lönen, hvor Ätran udspringer.
Ätran er i alt på ca. 230 km., men kan afkortes efter behag. Ätran løber igennem flere små søer. Der er en del overbæringer på grund fra fors og kraftværker idet åen har et kraftigt fald ned til Hallandssletten.
Det er således nødvendigt med en kanovogn. Ätrans nederste del er et yndet sted for fiskeri af laks og havørred.
Ätran, Lilleåen og Stågåen.
Kalvsjön har forbindelse til Lilleåen og videre til Ätran. Så man kan fint lave sig en lille rundtur, så man både padler på åer og i søer.
Fra Kalvsjöen kan man også padle igennem Strågåen og videre ud i Vestra Fegen.
Så det kan nemt lade sig gøre at arrangere en rundtur. Hvis vinden kommer fra en uheldig retning på søerne, kan der være bølger på søerne. Åerne er som regler ganske rolige og godt for nybegyndere i kanosejladsen.
Kornsjöerne
Kornsjöerne er et fantastisk område med klipper og skær – kun ca. 3 timers kørsel fra Göteborg. Hvis man vil igennem hele søsystemet, skal man regne med ca. en uges sejlads. Der er mange småøer, så det er muligt at overnatte på sin egen øde ø hver nat. Mellem Söndre Kornsjö og Mellemste Kornsjö er der 2 overbæringer, hvor det er rart at have en kanovogn. I Söndre Kornsjö er der en stor ø – Flötemarksöen som bestemt er en tur værd at padle omkring – skønt det også indebærer at kanoen skal over land et par gange.
I Nordre Kornsjö padler man på grænsen mellem Norge og Sverige. Der ligger også en grænsekiosk, hvor der kan købes is, pølser m.m., og et par hundrede meter derfra er der en Landhandel, hvor det er muligt at proviantere.
Se kortet fra Canodal her.
Se også beskrivelsen under egne ture Kanotur Kornsjöerne
Kinda kanal – Strångån og Svartåns vandsystem
Dette område er noget af det smukkeste vandsystem i syd Sverige. Kinda kanalen løber sammen med søen Roxen ved byen Linköbing.
Strågån er i alt 202 km. lang incl. Kinda Kanalen. Den udspringer omkring Möckeln i Östergötland, hvor den løber sydpå. Omkring byen Storebro drejer den nordpå – igennem Vimmerby og igennem flere søer inden den løber ind i Kinda Kanalen.
En kanotur på Strågån kan afkortes flere steder – idet der er flere kanoudlejere i området som tilbyder transport.
Der er mange muligheder for spændende ture i området - bl.a. tur fra Kisa gennem Kisaån og ud i Kinda Kanalen. Svartån
udspringer i søen Sommen – løber nordpå og også ud i søen Roxen. Svalsjö
er også en af de meget smukke søer i dette område.
Der er mange overnatningspladser med shelter, bålsteder, toilet og skraldespand. Det er nødvendigt med en kanovogn, da der er flere overbæringer. Hvis man lejer kano, kan man, hos de fleste kanoudlejere, også leje udsyr – alt efter behov.
Det nordligste af Västregötland og det nederste af Värmland kaldes også for Kanotland - og det med rette.
Vil man til dette område er bogen Kanotland en god guide. Den kan bestilles hjem hos www.naturcentrum.se & www.Dalslandskanal.se eller købes i de fleste boghandlere eller hos turistbureauer i området. Den indeholder en masse information og meget detalierede kort om kanosejlads i Dalsland-Nordmarken forkortet DANO som er et af Europas fineste søsystemer med ren luft og frisk vand. I bogen beskrives kanoture, rastepladser, natur og serværdigheder i området. Alt hvad man bør vide for at få en god oplevelse af DANO's søsystem. Se også egne ture Kanotur Östre Silen Se også egne ture Kanotur Kornsjöerne Se også egne ture Kanotur Lennartfors Se også egne ture Kanotur Ömmeln